Få et gratis farvekort tilsendt med posten!
Du kan til hver en tid sende os en mail hvor du beder os sende et gratis farvekort. Farvekortet indeholder 69 af de mest almindelige farver. Rød, gul, grøn, sort, hvid, cremehvid, sandfarvet, blå, orange, lilla, turkis, brun, limegrøn og mange mange flere. Alle farverne er delt ud på flere nuancer. Så tøv ikke - send os en mail

HVAD GØR JEG NÅR JEG HAR EN FARVEKODE?
Hvis du har en farvekode fra PP Mester Maling, eller fra nogle af de mange andre malingleverandører, så skal du blot skrive navnet på leverandøren og derefter farvekoden som kommentar til din ordre når du betaler. Vi toner alle leverandørers farvekoder, så vi kan altid levere den rette farve.
Hvis jeg vælger selv at hente malingen, hvad gør jeg så?
Du vælger "Hent Selv" til den by du vil afhente i, når du udfører din ordre. Du kan se her hvor og hvornår afhentningen kan foregå. Åbningstiderne er det tidsrum man kan komme og hente malingen på. Malingen står klar til afhentning på det valgte "Hent Selv" - grossistcenter, så snart du har modtaget en mail herom - husk at skrive hvornår du ønsker at afhente.
Hvad får jeg ud af at købe maling på nettet af malgodt.dk?
Hos Malgodt.dk bestræber vi os på, at være den nemmeste internet maler-forretning. Du kan skrive til os i vores lille chatboks i højre nederste hjørne, og altid sende os mail, eller ringe på 42 618 618, uanset hvilket kommunikationsredskab du benytter kan du være sikker på at få svar inden for MAXIMUM 24 timer.
Udover fantastisk service, får du levering for 124 kr., og du er sikker på at produktet du får, er 100 % kvalitetsmaling.
Som du nok allerede ved, er PP Mester Maling Danmarks 4. største leverandør af maling. De leverer ikke bare maling, men maling af højeste kvalitet.
Sådan handler du maling hos Malgodt.dk
Bestilling
For at foretage et køb på malgodt.dk skal du igennem 5 trin.
1. Find den eller de varer du ønsker og læg dem i indkøbskurven - gå herefter til kassen.
2. Indtast oplysninger
3. Vælg forsendelses/betalingsmåde
4. Godkend vores forretningsbetingelser
5. Tjek at alle oplysninger er korrekte og godkend købet
Betaling
På malgodt.dk kan der betales med:
· Dankort
· Visa
Der tages ikke gebyr ved betaling på malgodt.dk.
Beløbet hæves først på dit kort, når varerne er afsendt fra malgodt.dk . Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.
Hvordan kan jeg vide at PP Mester Maling er kvalitetsmaling?
PP Mester Maling er pt. danmarks 4. største leverandør af maling. Som navnet antyder, er PP Mester Maling oprindeligt lavet til professionelle, men som tiden er gået, er PP' blevet større og større, og malermestrene er nu så glade for produktet, at der i dag ligger mange malermestreejede PP Mester Maling-forretninger rundt om i Danmark.
Kresten her fra Malgodt.dk og MK Spartel og Maling, har som malermester selv brugt PP Mester Maling, og har blandt andet brugt produktet til at male Grand Hotel i Odense.
PP Mester Maling er en del af FLÜGGER GROUP, hvilket er et stort kvalitetsstempel i sig selv.
Hvorfor er jeres standardfarve råhvid?
Malgodt.dk's farve er altid standard råhvid (S0500-N). Denne farve er en af de mest brugte i Danmark og den normale ”hvide” farve i de fleste danske hjem.
Hvordan får jeg den farve jeg ønsker hos malgodt.dk?

Hvis du ønsker en bestemt farve / farvekode, kan du skrive en mail til os med dine adresseoplysninger og vi sender et farvekort.
Alternativt kan du skrive en mail med den farvekode du har, men sørg for at skrive hvilken leverandør/mærke farvekode kommer fra, således vi kan finde frem til netop den farve du har behov for. Det er vigtigt for os at pointere, at vi ALTID kan levere din ønskede farve.
Hvad er fordelen ved at blive registreret som kunde?
Hvis du bliver registreret som kunde, husker malgodt.dk dine oplysninger, således du ikke skal indtaste alle oplysninger igen, hvis du handler hos os igen. Derudover kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Hvor ofte sender i så nyhedsbrev ud - og hvad skal jeg bruge dette til som kunde?
Vi sender nyhedsbrev ud når vi har relevante nyheder eller specielt gode tilbud. Vi er dog fra malgodt.dk’s side klar over, vi ikke skal spamme vores kunder, hvorfor vi ca. sender nyhedsbrev ud ca. 3 -6 gange årligt.
Når jeg skal betale mit varekøb, hvorfor skal i have mit telefonnummer?
Vi skal bruge dit telefonnummer så vi kan komme i kontakt med dig, hvis der opstår problemer med din ordre eller hvis fragtmanden ikke kan finde din adresse til levering.
Hvad skal i så bruge min mailadresse til når jeg handler på malgodt.dk
Vi skal bruge din mailadresse til at sende din ordrebekræftelse, således det ikke er tvivl om dit køb.
Når jeg handler ved jer, er der en "Må stilles uden kvittering" under betalingen – hvad betyder denne?
"Må stilles uden kvittering" betyder, at du som modtager accepterer, at fragtmanden stiller din leverance selvom du ikke er hjemme. Dette betyder at når leverancen er leveret har du som kunde ansvaret for varerne. Vælger du ikke at sige leverancen må leveres uden kvittering, vil fragtmanden tage varerne med til fragtcentralen hvis ikke du er der til at modtage leverance. Dette betyder at du så selv skal hente dine varer på nærmeste fragtcentral.
Hvorfor har jeg ikke modtaget en ordrebekræftelse af mit køb?
Hvis ikke du har modtaget en ordrebekræftelse på mail, er der sket en beklagelig fejl i vores system og du bør derfor kontakte os på mail eller telefon (42 618 618)
_____________________________________________________________________________________________
Spørgsmål stillet omkring selve malerbehandlingen.
Maling af gammelt legehus i træ - hvilken maling skal jeg bruge? Se mere her.
Hvorfor kan jeg ikke købe oliebaseret maling hos Jer?
Du kan også godt købe oliebaseret maling hos malgodt.dk, men det er kun som gulvmaling og udendørsmaling. Alt andet indendørsmaling er vandbaseret maling.
Malgodt.dk har valgt at koncentrere sig mest om vandbaseret maling, for ikke at skabe forvirring overfor dig som bruger. Du kan altid sende os en mail med din forespørgsel, hvis du ønsker et oliebaseret produkt, så finder vi en løsning.
Hvorfor skal jeg bruge filt, kan jeg ikke bare male direkte på det spartlede?
Filt bruges til at sætte på vægge og lofter, hvor der er blevet fuldspartlet, eller på gipspladerne som er også er spartlet. Dette giver en mere jævn overflade, som samtidigt gør væggene og lofterne stærkere. Derudover fjernes eventuelle slibespor, som er kommet af slibning med sandpapir på spartel.
Hvorfor har I valgt hvilken glans der skal være i køkkenet, rum, badeværelset osv.?
Det har vi valgt for at gøre det nemmere for dig som kunde. Det skal dog siges at det kun er retningslinjer. Hvis man ønsker en højere glans i fx. køkkenet, så kan man sagtens købe det, men så skal man ind under badeværelset.
Hvordan får jeg den pæneste overflade når jeg skal fuldspartle pudsede vægge?
Når du skal fuldspartle dine vægge uanset om det er pudsede vægge, nyt beton eller noget helt tredje, så er det en god idé at starte med grovspartel i det første lag. Når grovspartlen så er tør, kan man påføre en medium sandspartel, som er en finere spartel med mindre sandkorn end det der er i grovspartlen. Normalt er 2 gange spartling nok til at få en pæn overflade til videre behandling med filt, væv eller direkte maling. Det smarte ved filt er, at den vil fjerne eventuelle slibespor og småhuller i spartlen.
Hvad er forskellen på filt og væv?
Filt er en helt glat overfladebehandling, man kan sige en slags meget tyndt tapet, som man maler over efter man har sat det op. Det er i dag den mest populære vægbehandling.
I væv er der lidt struktur i, og det er samtidigt enormt stærkt. Man brugte det meget i 90'erne i private boliger, i dag bruger man det mere til offentlige institutioner og butikker hvor der er megen slidtage.
Er det nødvendigt at bruge vådrumsspartel i hele badeværelset?
Nej, der skal du egentlig bare tænke det som værende almindelige vægge eller lofter. Dog skal man male med glans 25 eller over. Man grunder den almindelige spartel med en almindelig forankringsgrunder.
Men skal du derimod male inde i brusekabinen, eller andre steder hvor der er direkte vandpåførring, er det vigtigt at følge den præcise fremgangsmåde for malerbehandling i vådrumszoner.
Med de produkter vi forhandler bør man gøre således:
Grundmaling udføres med PP Vådrumsgrund. PP Vådrumsfinish påføres 1. gang når PP Vådrumsgrund er let klæbende efter 3-4 timer og inden 16 timer.
PP Vådrumsfinish påføres 2. gang efter 16-20 timers tørring.
Malebehandlingen skal tørre i 7 døgn ved min. 15 °C før den udsættes for fugt- eller vandpåvirkning.
Hvad gør jeg hvis jeg har spildt rødvin på væggene - skal der spærrende maling til?
Først, rødvin, og vin i ren almindelighed, slår ikke igennem almindelig maling, så man kan sagtens male ovenpå med vores almindelige vægmaling. Dernæst ville jeg skynde mig at købe en ny flaske rødvin - prøv for eksempel denne online vinhandel - den køber jeg selv mine vine fra og de er hammergode.
Kan jeg male ovenpå kalk?
Som hovedregel nej, mal aldrig ovenpå tidligere kalkede overflader. Men vil man absolut male på sin gamle facade, mur, væg eller andet der har været kalket, så tag følgende forholdsregler:
1. Børst/fej den gamle kalkede overflade ned således intet skidt eller kalk hænger løst.
2. Brug KUN Olieemulsionsmaling fra PP Mester Maling. Det er meget vigtigt at man kun bruger Olieemulsionsmaling.
3. Grund med forankringsgrunder inden påføring af olieemulsionsmaling.
4. Mal kun ovenpå kalk hvis kalklaget ikke er for tykt. Underlaget bør ikke have været kalket mere end 1-3 gange før.
Hvad er forskellen på glans?
Glans 5 er rimelig mat. 7 og 10 har henholdsvis mere glans. Glans 7 og 10 har et lille skær, hvilket også gør dem mere vaskbare end glans 5.
Glans 2: Loftmaling til gipslofter og andre typer loft, som man ønsker skal stå helt mat.
Glans 5: Vægge og lofter i alle indendørs rum(ikke badeværelse)
Glans 7: Vægmaling som kan bruges på alle vægge(bør ikke anvendes på badeværelse)
Glans 10: Vægmaling som bruges til alle rum indendørs.
Glans 20: Vægmaling som giver en overflade der er meget vaskbar.
Glans 25: Super stærk vægmaling primært til badeværelse og andre ekstra udsatte vægge.
Glans 35: Træværk. Fodpaneler, døre, vinduer og andet træværk som skal stå mere blankt.
Populært sagt: jo højere glans desto bedre kan man vaske med en våd klud på væggen.
Spørgsmål fra kunde
Jeg ville bare lige høre hvad I vil anbefale. Jeg skal nemlig have malet mit badeværelse, som i forvejen er lavet i noget vinyl... men fra hovedhøjde og opefter, er det malede vægge. Så de har været malet i forvejen, men kunne godt trænge til at blive frisket lidt op efter mange år, hvad kan I anbefale?
Ydermere, har jeg et gammelt gårdtoilet, som jeg skal have sat lidt i stand, da jeg vil lave vaskesøgle der inde(rummet er ca. 1,5-3 kvm, men usandsynligt højt til loftet), men pudsen hænger og der trænger til at blive malet. Hvad kan I anbefale?
Til dit badeværelse vil jeg anbefale dig at male det i en glans 25. : http://malgodt.dk/product.php?id_product=1
Du kan evt. også fuldspartle, det vil give en pæn glat overflade. Til det kan du bruge en af vores sandspartelmasser. Derefter sliber du det med korn 120 sandpapir, grunder det med forankringsgrunder og maler til sidst.
Dit gårdtoilet: Når du siger at pudset hænger lidt, så vil jeg anbefale dig at skrabe alt løstsiddende puds væk og spartel revner og huller ud med sandspartelmasse våd. Evt også fuldspartle dette på samme måde som før.
Jeg anbefaler dig at bruge sandspartelmasse våd, da du ønsker en brusekabine derinde (- ikke sandt?), og når du har direkte vandpåførring på malede overflader, er det vigtigt at du følger den rette behandling, med de rette produkter.
Rækkefølgen vil være således:
Der er nogle tidsintervaller som skal overholdes, disse står bag på spandende.
NB! - Hvis du finder ud af at dine overflader har været kalket før, bør alt kalk vaskes ned inden du begynder en hver form for malerbehandling med "moderne" maling. Dette gælder også hvis det er limfarve der før har været brugt.
Jeg håber du kan bruge svarende til noget, ellers skriver du bare igen til mig.